Om os

Dermainstituttet

Jeg stiftede i 2014 Bridge By Dermatology, som i dag har ændret navn til Dermainstituttet.
Det hele startede i 1993 da jeg fik mit første job hos Clinique.
Her blev min interesse for hudens anatomi og fysiologi vakt.

Hudpleje og forståelse for huden er min passion

De sidste 15 år har jeg udelukkende arbejdet med hudlæger og herved fået en enorm viden og indsigt i hudens fysiologi helt ned på det immunologiske celleniveau.

I 2014 blev jeg tilbudt mine første produkter – Lumixyl fra ENVY, en dermatologisk virksomhed i USA. Serien Lumixyl er unik, da det er en daglig enkel hudplejeserie, som på celleniveau hæmmer produktionen af pigment.
Serien indeholder et peptid som det aktive substans og reducerer hermed pigment forandringer forårsaget af akne og soldyrkning. Jeg sagde ja tak til Lumixyl, fordi det er en enkel serie uden parfume, plastik, parabener og med indholdsstoffer som giver mening: Glykolsyre, som opløser det øverste hudlag, og herved reducerer synligt pigment. Lakrids, som vi ved, ganske let er med til at lysne huden. Carbamid, som er med til at hele en sårbar hud. Aloe Juice, som er antiinflammatorisk og beroligende.

Min drøm med min virksomhed er at skabe en platform, hvor de danske hudlæger ved, at produkterne i min portefølje er med klinisk dokumentation for effekt og sikkerhed.

Lumixyl serien var årsagen til, at jeg stiftede Bridge By Dermatology – i dag Dermainstituttet.

Jeg vil elske at dele min mange års erfaring som medicinal konsulent med jer. 
Min viden er specielt indenfor sygdomsområder med receptpligtige dermatologiske produkter, men jeg har også en erfaring indenfor blandt andet gynækologi og urologi.

Skriv gerne direkte til mig, jeg vil bruge dit spørgsmål til at skrive ud fra på min blog.

Bridge by Dermatology

Jeg stiftede Bridge By Dermatology i 2014 og har efter lange overvejelser valgt at skifte navn til Dermainstituttet, som er langt mere genkendeligt og brugervenligt.
 Min baggrund for at kunne stifte en unik virksomhed – med viden og erfaring til at kunne vælge unikke hudprodukter til Norden – er kommet af 20 års erhvervserfaring indenfor hudpleje og lægemiddelindustrien.

I dag er min virksomhed et mix af kosmetisk medicinske produkter, der har klinisk evidens for deres effekt samt medicinsk udstyr. Jeg har et ønske om at importere unikke produkter til Norden og hjælpe med til at holde en høj etik og moral omkring de produkter, der bringes på det nordiske marked. Jeg vil være med til at sikre de nordiske patienter og læger at indholdsstoffer og produkter samt effekten af de produkter, der er i min portefølje, er evidens baseret.

Er produkterne certificerede?

Jeg gennemgår ud fra skriftlig dokumentation fra leverandøren personligt alle indholdsstoffer i de produkter, jeg har i min portefølje, og ser efter, at de efterlever de retningslinjer, der er sat fra EU.

Der findes forskellige certificeringer alt efter hvilket land, et produkt er produceret i – og herefter godkendt af. CE-mærkningen er en godkendelse af produktion, indholdsstoffer og korrekt kategorisering fra EU. I USA er en FDA godkendelse lig med, at de amerikanske myndigheder har gennemgået produktet og godkendt det.

Er produkterne allergivenlige?

Produkterne i min portefølje er alle uden plast, farvestoffer og parfume. Har du en specifik allergi mod et indholdsstof – er du altid velkommen til at skrive til mig, så jeg kan undersøge, om det specifikke indholdsstof er i et givent produkt.

Hvor produceres produkterne?

Produkterne produceres forskellige steder i verden. Jeg køber blandt andet produkter i England, Frankrig, Italien og USA. Jeg har udelukkende produkter, hvor jeg har kunnet tjekke indholdsstofferne.